Bitter Blog smadrer licens-argumenterne

Ovre på fantastiske Bitter Blog, bliver der ikke lagt fingre imellem når emnet er DR Licens.

Licens Leif: Min frue og jeg vil på sushirestaurant.
Bob: Fint, men jeg kan ikke udstå rå fisk. Jeg smutter en tur på McDonald’s, og så kan vi mødes bagefter.
Licens Leif: Udmærket. Hvis De virkelig ikke har smag, så gør endelig det. Men inden De smutter, så skal De betale mig halvdelen af sushien.
Bob: Hvorfor i alverden … ? Hvad bilder du dig ind? Jeg betaler for min McD, og så kan du selv punge ud til din prætentiøse fisk.
Licens Leif: Aldeles ikke! De skal betale halvdelen af vores mad. Og her er begrundelsen: Fordi fruen og jeg godt kan lide sushi. Det er vel ikke så svært at fatte rimeligheden i?

Læs mere her: http://www.bitterblog.dk/2014/11/logik-for-licenshns.html

DR kampagne efteråret 2014 – du behøver stadig ikke betale licens!

Har du ligesom mange andre, der ikke betaler licens, modtaget et brev fra DR?

Det skal du ikke tage så tungt. Det er let at undgå at betale licens – og risikofrit. Du har sikkert en masse spørgsmål – og vi har svarene: Ofte stillede spørgsmål

Følg den guide, så kan du fortsat selv vælge, hvilke medier du vil betale til.

Det er okay at være sortseer!

”Hvis du bruger DRs produkter, skal du også betale for dem!” Sådan argumenterer DR i utallige licenskampagner, og sådan argumenterer mange licenstilhængere. Argumentet er også besnærende. For når man bruger en vare eller en serviceydelse, skal man også betale for den. Det virker umiddelbart logisk og rimeligt.

Men man udelader en vigtig mellemretning, når man argumenterer på den måde. Man glemmer nemlig, at DRs produkter leveres til ens hjem uden, at man har nogen chance for at frabede sig dem – anden end at afskrive sig ejerskab af snart sagt alle moderne elektroniske apparater, hvilket selvsagt ikke er en mulighed for moderne mennesker.

Argumentets svaghed kan bedst illustreres med en analogi: Tænk hvis vi her jeg satte en stor mobil fladskærm op på din gade, på en måde så du nemt kunne se den fra dit vindue. Og tænk hvis jeg viste serier, dokumentarer og alt muligt andet interessant på fladskærmen. Ville du så se med fra tid til anden? Ja, det ville du ganske sikkert. Men kunne jeg forlange betaling for mit produkt, alene fordi du så med?

Nej, det kunne jeg helt bestemt ikke. For du har aldrig bedt om at få leveret produktet, og der er derfor ikke indgået en gyldig handel. Den manglende betaling skyldes ene og alene min fejlbehæftede forretningsmodel.

Hvis jeg havde ønske om at modtage andet end frivillige donationer, måtte jeg ændre mit koncept således, at kun betalende kunder kunne se med. Jeg måtte f.eks. rykke forretningen indenfor og tage entré.

Gjorde jeg det, kunne jeg med rette beskylde folk, der sneg sig ind og så med for snyd og bedrag.

Men så længe man kaster sit produkt i grams i det offentlige rum, kan man ikke bebrejde andre end sig selv, hvis man ikke får penge i kassen. Så man kan med den reneste samvittighed se DR uden at betale medielicens. For sortseeren gør intet galt – tosseriet findes alene i DRs urimelige forretningskoncept.

Myten om DRs objektivitet

Af Lars Kragh Andersen, licensmodstander

Når tilhængere af medielicens skal forsvare ordningen, er et af de mest almindelige argumenter, at vi har brug for en medieudbyder, der er objektiv i sin nyhedsdækning, fri af politiske interesser, og at ingen udbyder, der opererer på markedsvilkår vil kunne leve op til kravet om objektivitet og neutralitet.

I Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 10 hedder det bl.a, at der i ” informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed”.
Men idéen den objektive og upartiske nyhedsformidling er en myte. Alle nyheder, uagtet afsender og niveauet af tilstræbt ”objektivitet” har nemlig en vinkel, der altid vil kunne politiseres og kritiseres.

Bruger man f.eks. en venstreorienteret professor fra RUC eller AE-rådet til at udlægge en økonomisk problemstilling, eller bruger man en liberalistisk økonom fra Saxo Bank eller CEPOS?

Når der kommenteres på EU-stof, inviterer man så EU tilhængeren Dan Jørgensen ind som kommentator, eller bruger man den EU kritiske Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti?

Laver man en historie om nedsættelse af kontanthjælpen med den hoved-vinkel, at det er synd for kontanthjælpsmodtageren eller, at det er gavnligt for det økonomiske incitament til at komme i arbejde?

Alle ovennævnte redaktionelle valg vil udmønte sig i en politisk vinkling på den nyhed, der dækkes og den tilstræbte objektivitet vil forblive netop det – tilstræbt og uvirkelig for de, der er uenige i den valgte vinkling.

Tilhængeren af medielicens vil indvende, at kommercielt drevne nyhedsmedier vil have en interesse i at please annoncørerne, aktionærerne og kunderne, og at deres nyheder derfor vil være farvede. Og det er også helt rigtigt.

Men hvad gør et politisk drevent og finansieret nyhedsmedie anderledes? Ja, det er ikke aktionærer, kunder og annoncører, der skal pleases, men derimod de politikere og den stat, der finansierer mediet og giver det en monopollignede særstilling, der ikke skal have for mange dask over nakken. For hvem bider for alvor den hånd der fodrer dem? Ikke mange – det ville simpelthen være dumt.

Udover at objektivitet er umulig opgave rent redaktionelt, er idéen om behovet for de ”rigtige” nyheder også en grov undervurdering af medieforbrugeren. For hvad siger det om ens verdenssyn, hvis man mener, at man med trussel om løntilbageholdelse skal betale til en mediemastodont som DR? Jo, det siger faktisk, at man ikke har tillid til, at den gennemsnitlige dansker selv formår at vælge et nyhedsudbud, der er balanceret og har journalistisk lødighed – begge i øvrigt begreber, der er dybt subjektive.

Men så dumme er vi danske faktisk ikke. Vi kan godt vælge selv, og vi kan godt gennemskue, at nyheder har en afsender, og at denne afsender har en holdning og en politisk agenda. Det kan vi i dag, og det vil vi kunne, hvis DR mister sin status som statsmedie.

Vi danske er nemlig en hel del klogere, end de fleste politikere går og tror. Og heldigvis for det – ellers så det sort ud.

Farvellicens.dk hjælper dig af med licensen!

Velkommen til den splinter-nye anti-licenside Farvellicens.dk!

Siden kommer til at køre parløb med facebook-gruppen “Støt Lars’ kamp mod DR licens“. Hvor facebook-gruppen sikrer tilstedeværelse på de sociale medier, vil denne side blive en slags værktøjskasse, der nemt kan skabe et overblik over, hvad man bør vide som licensnægter.

F.eks. har siden en FAQ, er svarer på de mest almindelige afmeldings- og undragelsesspørgsmål, og vi har en liste over de numre som DRs licensafdeling ringer fra.

Så følg med herinde. Vi planlægger både at lave et anti-licens instruktionsvideoer og poste klummer om forskellige licensrelaterede emner.

Stay tuned!

Mange mediefrihedshilsner

Lars Kragh Andersen, licensnægter